Gadefest i telt

Kære naboer i Nedersøparken

Vi afholder gadefest i telt på fælleden (fællesarealet) lørdag den 8. september 2012

  • Vi indleder med eftermiddagskaffe klokken 15.00, hvor vi hver især medbringer ”hjemmebag” (til cirka 8 personer) til fælles, sønderjysk kaffebord, samt drikkevarer til egen familie.
  • Klokken cirka 15.45 vil der være aktiviteter for alle grupper (0-6 årige; 6-12 årige; teenagere; voksne).
  • Og endelig vil der være fællesspisning for hele familien, med underholdende indslag. Vi medbringer hver især egen mad og drikkevarer. Der vil blive optændt et par store grill, så der vil være mulighed for at grille mad. Grill vil være klar til grillning klokken cirka 17.30, således vi kan påbegynde spisning klokken 18.00.
  • Vi regner med, at arrangementet sluttet til midnat, hvor alle har ryddet op efter sig.

Til såvel eftermiddagskaffe som aftensmad medbringer hver familie selv service.

For at fremme den gode stemning under middagen, ser vi gerne, at I medbringer festligt indslag (sang, quiz, konkurrence eller lignende).

Vi forventer, at det kommende festudvalg nedsættes i løbet af aftenen.

Vi håber på stort fremmøde, og husstandene er naturligvis velkomne til at deltage i dele af arrangementet, hvis I ikke har mulighed for at være med hele eftermiddagen og aftenen, det skal blot fremgå af tilmeldingen. Har I gæster, er I velkommen til at tage dem med – vi vil bare gerne kende antallet.

Tilmelding senest fredag den 31. august 2012 pr. e-mail til nimaj98@hotmail.com. Af tilmelding skal antal voksne og antal børn samt husnummer fremgå.

Med venlig hilsen
2012-festudvalget

Kirsten i nr. 40, Mette i nr. 29 og Linda i nr. 27

Comments are closed.