Ordinær generalforsamling 2018

March 9th, 2018 by Kenneth Kryger Sørensen

Hermed indkaldese til generalforsamling torsdag den 15. marts 2018, kl. 19:30 i Foreningshuset, Søvej
Se bilag for dagsorden mv..

Gæster

June 5th, 2016 by Kenneth Kryger Sørensen

Der kommer stadig, om ikke dagligt så dog flere gange ugentligt, private biler op ad Søvej for at komme på besøg hos os i Nedersøparken. Så husk lige at give jeres gæster besked om permanent ændret indkørsel. Der er et ”omkørselsskilt” på hjørnet af Søvej og Søparken, men skiltet er ikke specielt vejledende.

Nyhedsbrev fra Politiet

July 12th, 2014 by Kenneth Kryger Sørensen

Nyhedsbrev til Grundejerforeninger fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Volleyball netsystem

July 6th, 2013 by Kenneth Kryger Sørensen

Til alle beboere i Nedersøparken.

Jeg har (efter aftale med grundejerforeningens bestyrelse) oprettet Nedersøparken som en havevolleyklub.
Der er indkøbt et volleyball netsystem med to tilhørende bolde, der finansieres af grundejerforeningen, som vi alle betaler til. Totalprisen var 425 kroner.

Nettet ligger her hos os på Nedersøparken 45, og man kan til enhver tid komme og låne nettet, og aflevere det her igen.
Det tåler nok at stå ude en enkelt nat eller to, men hvis vi skal passe på det, bør det tages ned, når man har brugt det.
Man udfylder en seddel her hos mig, så jeg kan holde styr på hvor det befinder sig.

Med venlig hilsen
Tina Dybkjær Jensen

Information fra bestyrelsen

April 20th, 2013 by Kenneth Kryger Sørensen

Bille-plage
Bestyrelsen besluttede på møde den 9. april, at vi undersøger mulighederne for bekæmpelse af billerne. Vi vil gå videre med bille-plagen til skadedyrsbekæmpelsen i Vejen Kommune samt juletræsproducenten, når vi har konkret dokumentation for plagens omfang. Det er derfor meget vigtigt, at hver enkelt husstand reagerer hurtigt, når billerne viser sig. Bestyrelsen skal modtage dokumentation i form af billeder, beskrivelser af omfang, dato etc. Gerne pr. e-mail til sekretæren (nimaj98@hotmail.com).

Nabo-hjælp
Det har vist sig, at vi ikke kan melde samtlige husstande til nabo-hjælp på én gang. Hver enkelt husstand skal selv melde sig til, og vil herefter modtage klistermærker til vinduer. Umiddelbart efter udsendelse af e-mail (fredag den 19. april) vil sekretæren putte et postkort i hver enkelt postkasse, hvor det er beskrevet, hvordan tilmeldingen foregår. Bestyrelsen opfordrer naturligvis til, at husstandene hurtigt melder sig til, således Nedersøparken er omfattet af nabo-hjælp inden sommerferien.

Telefonliste
På generalforsamling i Grundejerforeningen Nedersøparken den 12. marts 2013 blev det foreslået, at beboerne i Nedersøparken får en telefonliste over beboerne, således vi har mulighed for at kontakte hinanden i tilfældet af, at vi ser noget mistænkeligt ved hinandens huse.
Det er naturligvis frivilligt at deltage på telefonlisten. Telefonlisten vil ikke blive offentliggjort på hjemmesiden, men vil blive sendt til beboerne. Så kan de enkelte husstande hænge listen på opslagstavlen eller ligge telefonnumrene ind på mobiltelefonen, så det er let at få fat på hinanden.
Ønsker man ikke at have eget telefonnummer på listen, så opfordrer bestyrelsen til, at man i det mindste udveksler telefonnumre med sine nærmeste 5-6 naboer, så alle har mulighed for at yde og nyde nabohjælp.
Telefonlisten er udsendt pr. e-mail fredag den 19. april 2013. Med på listen er kun de husstande, der aktivt har valgt at deltage. Ønsker flere at deltage, vil bestyrelsen naturligvis opdatere og udsende listen igen.

Kontingent-opkrævning

March 25th, 2013 by Kenneth Kryger Sørensen

Det er igen tid til opkrævning for kontingent til Grundejerforeningen Nedersøparken.

Opkrævningen dækker perioden: 01.01.13-31.12.13.
Betalingsfrist: 30.04.13.
Beløb: kr. 1.200,00.
Reg. nr. og kontonr.: 3737 4452300613.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen
Svend, Linda, Pia, Henning og Cindy

Telefonliste/nabohjæp

March 25th, 2013 by Kenneth Kryger Sørensen

På generalforsamling i Grundejerforeningen Nedersøparken den 12. marts 2013 blev det foreslået, at beboerne i Nedersøparken får en telefonliste over beboerne, således vi har mulighed for at kontakte hinanden i tilfældet af, at vi ser noget mistænkeligt ved hinandens huse.

Det er naturligvis frivilligt at deltage på telefonlisten. Telefonlisten vil ikke blive offentliggjort på hjemmesiden, men vil blive sendt til beboerne. Så kan de enkelte husstande hænge listen på opslagstavlen eller ligge telefonnumrene ind på mobiltelefonen, så det er let at få fat på hinanden.

Ønsker man ikke at have eget telefonnummer på listen, så opfordrer bestyrelsen til, at man i det mindste udveksler telefonnumre med sine nærmeste 5-6 naboer, så alle har mulighed for at yde og nyde nabohjælp.

Ønsker husstanden at deltage på listen, så bedes I sende husnummer, navn(e) og telefonnummer/telefonnumre til nimaj98@hotmail.com senest fredag den 12. april 2013, så vil jeg oprette en telefonliste og distribuere den til samtlige husstande.

God påske

Med venlig hilsen
Linda Saaugaard Hansen, nummer 27, sekretær i Grundejerforeningen Nedersøparken

Beskyt dig mod indbrud

March 25th, 2013 by Kenneth Kryger Sørensen

• Hvis du skal på ferie, så aftal med naboer, at de ser efter dit hus!
• Mærk dine ting, lav sporing på bærbare, ipad og iphone m.v.
• Pengeskabe, våbenskab – put værdier heri
• Sørg for at der ikke står haveredskaber, stiger m.v. udenfor (anvendes af gerningsmand)
• Tøm postkasse
• Fyld noget i skraldespanden/lad naboer benytte denne
• Parker bil i indkørsel/carport
• Hæng vasketøj op i haven/tøjstativ
• Lys i huset, evt. musik, når kortvarigt borte (særligt mellem klokken 16 og 20 i vinteren)
• Lyssensor, god belysning på grunden
• Lav hæk (synlighed)
• Sikre døre og vinduer (evt. lås på vridere)
• Alarm – naboalarm/vennekæde
• Luftning af hunde – gå alternative veje og aftal også i haverne!
• Orienter naboer/nabolaget, hvis indbrud i området – videregiv oplysninger om biler/personer, der evt. er set – mange øjne…
• Godt socialt fællesskab i området øger sikkerheden (normaltilstanden bedre kendt)
• Indgå aftale om nabohjælp

(Kilde: liste udleveret af vicepolitiinspektør Jan Lambertsen til generalforsamling 2013)

Ring til Politiet 1 1 4 med beskrivelse af bil, registreringsnummer, signalement af mistænkelige personer etc. Politiet har behov for vores hjælp – også om natten!
Er et indbrud i gang, skal der ringes på alarmnummer 1 1 2.

Generalforsamling den 12. marts 2013

March 3rd, 2013 by Kenneth Kryger Sørensen

Generalforsamling for Grundejerforeningen Nedersøparken
Tirsdag den 12. marts 2013, klokken 19.30 på Jels Motel

Endelig dagsorden

0. Besøg af politi. Orientering om indbrudssikring og nabohjælp. Bilag udsendt med mødeindkaldelse/første dagsorden.
1. Valg af dirigent.
2. Valg af stemmetællere.
3. Bestyrelsens beretning om det foregående år.
4. Aflæggelse af regnskab, attesteret af revisor. Bilag udsendt med mødeindkaldelse/første dagsorden.
5. Rettidigt indkomne forslag fra medlemmerne:
• ”Vi foreslår en kontingentnedsættelse til 700 kr. per husstand. Foreningen er i drift og der er foretaget etablering af legeplads. Det foreslåede kontingent vil dække driftsudgifterne med en margin til eventuelle uforudsete udgifter. Med venlig hilsen Lena og Benny, Nr. 53”. Bestyrelsen henviser i øvrigt til punkt 6.
6. Vedtagelse af budget, herunder fastsættelse af kontingent. Bilag udsendt med mødeindkaldelse/første dagsorden.
7. Valg af formand. I år er Svend Bjerrum Hansen, nr. 29, på valg, kan genvælges.
8. Valg af bestyrelsesmedlem og 2 suppleanter. I år er Henning Beck, nr. 11, på valg, og ønsker ikke genvalg.
9. Valg af revisor og suppleant.
10. Eventuelt.
• Bille-plage
• Flagning ved konfirmationer

Tilmelding til generalforsamling skal ske til sekretær Linda Saaugaard Hansen, nr. 27, nimaj98@hotmail.com, senest tirsdag den 5. marts 2013.

Generalforsamling og nabohjælp

December 30th, 2012 by Kenneth Kryger Sørensen

Grundejerforeningen Nedersøparken afholder generalforsamling tirsdag den 12. marts 2013 klokken 19.30 på Jels Motel.

Grundejerforeningen har modtaget et tilbud fra Syd- og Sønderjyllands Politi. De har tilbudt “at komme på besøg med et oplæg om, hvordan du og dine naboer bedst sikrer sig mod indbrudstyve, og hvordan I etablerer nabohjælp i området – endda helt gratis.”

Vi har accepteret tilbuddet, og vi får derfor til generalforsamlingen indledningsvist besøg af politiet.